Hvordan returnerer jeg min ordre?Opdateret 2 months ago
Du har 30 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine produkter fra Kreafunk. Inden for denne periode kan du fortryde købet og returnere produkterne til os.
Produktet skal returneres i samme ubrugte stand og kvalitet, som da det blev leveret af Kreafunk og emballagen skal være intakt. Hvis disse vilkår ikke er overholdt, kan produktet miste hele sin værdi, og det vil derfor ikke være muligt at få pengene refunderet. Dette gælder ikke for returvarer, der er godkendt på forhånd.
Når et produkt returneres, er du ansvarlig for at sikre, at produktet er forsvarligt pakket ind. Dette betyder, at Kreafunk ikke har ansvaret for bortkomne pakker eller eventuelle skader på produktet, der måtte ske under transport. Derfor anbefaler vi altid, at du benytter den originale emballage til returnering af produktet.
Der medfølger en returseddel med din forsendelse (på bagsiden af følgesedlen). Udfyld denne og vedlæg produktet du vil returnere. Send venligst kun din returnering retur med retursedlen eller anden note med ordrenummer og navn, så vi kan identificere pakken.
Alle pakker skal sendes retur til vores adresse:
Kreafunk ApS,
Karupvej 6
8000 Aarhus C
Denmark
OBS! Pakker sendt til pakkeshop vil ikke blive afhentet. Ligeledes pakker sendt med DAO modtages ikke.
Vi refunderer det præcise købsbeløb ekskl. evt. fragtudgifter, og ikke senere end 14 dage fra den dag, vi modtager besked om, at produktet returneres. Vi kan dog tilbageholde refunderingen, indtil vi har modtaget produktet, eller indtil du har givet dokumentation for, at produktet er blevet sendt retur. Kreafunk vil refundere betalingen på samme betalingsmåde, som da du placerede den oprindelige ordre. Vi pålægger ikke yderligere gebyrer i forbindelse med håndteringen af en eventuel returnering.